NETOP NU
Fri fragt på alle ordrer

Ofte stillede spørgsmål

For hvem

For hvem
Hvordan vælger jeg den rette størrelse Hövding?

Halsmål: Hövding findes i tre kravestørrelser: Small (S), Medium (M) og Large (L). Din Hövding skal sidde nærmest halsen. Vi anbefaler, at din Hövding sidder så tæt som muligt, men stadig er bekvem.

Small anbefales til halsmål mindre end 36 cm.
Medium anbefales til halsmål på 34–42 cm.
Large anbefales til halsmål på 38–45 cm.

Hovedmål: Alle kravestørrelser (S, M, L) til hoveder, som er 52–59 cm i omkreds. Mål vandret rundt om hovedet fra midten af panden, hvor hovedet er bredest.

Bemærk! Hövding 2.0 er tilpasset og testet til halsmål på op til 45 cm og hovedstørrelse 52-59 cm i omkreds. Dette er mål, som man bør holde sig indenfor. Har du en tykkere jakke, bør denne placeres uden på din Hövding. Husk på, at splitsømmene skal holdes frie, så airbaggen kan udløses ved en eventuel ulykke.

Hvilke hovedstørrelser fungerer Hövding til?

Alle kravestørrelser (S, M, L) er tilpasset til hoveder, som er 52–59 cm i omkreds. Mål vandret rundt om hovedet fra midten af panden, hvor hovedet er bredest.

Hövding er tilpasset og testet til hovedstørrelser 52-59 cm i omkreds. Et større hoved indebærer også et tungere hoved, hvilket Hövding hverken er testet eller godkendt til. Dette er derfor et hovedmål, man bør holde sig indenfor.

Kan børn anvende Hövding?

Nej. Hövding er godkendt for cyklister fra 15 år og op.

Vi havde gerne set, at Hövding også fungerede til børn. Eftersom Hövding er udviklet sammen med voksne stuntpersoner, er den baseret på data fra voksne personers bevægelsesmønstre.

Cykle med Hövding

Cykle med Hövding
Kan man bruge sin Hövding samtidig med at man har et barn siddende på et barnesæde foran sig på cyklen?

Det er muligt for dig at cykle dit barn på din cykel (i henhold til hvad der er lovligt i forhold til cykling i det land, hvor du bor).

Cyklen skal være bygget og godkendt til formålet og vægten.

Vores anbefaling er, at afstanden mellem Hövdingen og barnets hoved er mindst 30 cm.

Kan jeg køre med en mindreårig på min cykel samtidig med at jeg anvender Hövding?

Du kan sagtens anvende din Hövding samtidig med at dit barn sidder på et børnesæde på din cykel

Børnesædet skal være godkendt til barnets vægt, og cyklen skal være godkendt til formålet og vægten.

Vores anbefaling er, at afstanden mellem Hövdingen og barnets hoved er mindst 30 cm.

Hvordan aktiverer og deaktiverer jeg Hövding?

Lynlåsens skyder er forsynet med en knap, som aktiverer Hövding. Når du har lynet lynlåsen helt op, knapper du aktiveringsknappen fast i højre side af kraven. Nu er din Hövding aktiveret. Tilsvarende deaktiveres Hövding, når du knapper knappen op. Når Hövding ikke er aktiveret, kan airbaggen ikke udløses.

Aktiver kun Hövding når du har den på dig og i direkte forbindelse med din cykeltur. Hövding er til for at beskytte dig under cykling og skal derfor være deaktiveret, når du ikke cykler.

Hvordan ved jeg, om Hövding er aktiveret?

Et lydsignal og lysdioder, som begynder at lyse foran på kraven, fortæller, at Hövding er aktiveret. Når du deaktiverer Hövding, signaleres dette med et andet lydsignal samt ved at lysdioderne holder op med at lyse.

Kan jeg anvende Hövding til en hvilken som helst cykel?

Hövding er kun beregnet til brug med tohjulede cykler i standardmodeller, elektriske cykler (maks. 25 km / t) og cykler med små hjul inklusive foldbare cykler. Hövding kan bruges med en racercykel, men er ergonomisk optimeret til en mere opretstående siddestilling.

Hövding er alene beregnet til cykling og for eksempel ikke til knallertkørsel, ski-, rulleskøjte- eller skateboardløb. Med cykling menes by- og landevejscykling, men ikke ekstremcykling såsom BMX-, terræn-, bjerg- og trickcykling.

Hvor fri er jeg i bevægelsesmønstret med Hövding uden at airbaggen udløses?

Du kan bevæge dig præcis som du plejer, når du cykler.

Aktiver kun Hövding, når du har den på dig og i direkte forbindelse med din cykeltur. Hövding er til for at beskytte dig under cykling og skal derfor være deaktiveret, når du ikke cykler. Når Hövding er deaktiveret, kan airbaggen ikke udløses.

Kan jeg anvende Hövding, når jeg kører på knallert, i bil, står på ski, skateboard, rulleskøjter etc.?

Nej. Hövding er alene beregnet til cykling. (Med cykling menes bycykling og landevejscykling, men ikke ekstremcykling såsom BMX-, terræn-, bjerg- og trickcykling.)

Hvordan skal Hövding sidde?

Din Hövding placeres rundt om din hals med lynlåsen på forsiden af halsen og den trekantede hæl hvilende mellem dine skulderblade.

Kan Hövding-airbaggen udløses uden at jeg er med i en ulykke?

I sjældne tilfælde kan Hövding pustes op i situationer, der ikke kan betragtes som ulykker. Produktet er konstrueret med en sikkerhedsmargin, så der er større sandsynlighed for, at Hövding reagerer, end at den ikke gør det (det er bedre, at Hövding registrerer en ulykke for meget, end en for lidt). Så snart Hövding er aktiveret, sammenligner den cyklistens bevægelsesmønster med det indprogrammerede bevægelsesmønster 200 gang pr. sekund. Der er blevet gennemført tusindvis af test for at fastlægge, hvad der udgør et normalt bevægelsesmønster i forbindelse med cykling. Hövding kan tolke bevægelser, der adskiller sig fra dette mønster, som en nært forestående ulykke, og i en sådan situation pustes den op for at beskytte cyklisten.

Vis alle spørgsmål (9) Vis mindre

Batteri og ladning

Batteri og ladning
Hvilken slags kabel kan jeg oplade Hövding med?

Ethvert kabel, der er en certificeret standard Micro USB-oplader (som findes i alle velassorterede elektronikbutikker) fungerer godt til at oplade Hövding 2.0 med.

Bemærk, at ikke-standard USB-kabler ikke fungerer med Hövding.

Hvordan lader jeg min Hövding?

Du lader din Hövding ved at tilslutte det medfølgende USB-kabel til en ekstern lader med en USB-port (fx den der medfølger til alle smartphones/tabletter).

Hvor lang er batteritiden?

Hövding 1.0:
Cirka 18 timer ved aktiv cykling.

Hövding 2.0:
Cirka 9 timer ved aktiv cykling.

Hvordan ved jeg, om batteriet er ved at være afladet?

Lysdioder foran på kraven indikerer batteriniveauet. Et lydsignal vil desuden i god tid gøre dig opmærksom på, om batteriet skal lades. Efter første advarsel har du cirka 1 times batteritid tilbage.

Hvor lang tid tager det at lade Hövding?

Hövding 1.0:
Det tager cirka 6 timer att lade batteriet fuldt.

Hövding 2.0:
Det tager cirka 3 timer at lade batteriet fuldt.

Kan batteriet udskiftes?

Nej.

Vis alle spørgsmål (6) Vis mindre

Frisurer, hovedbeklædninger, halstørklæder etc.

Frisurer, hovedbeklædninger, halstørklæder etc.
Jeg har briller. Kan jeg anvende Hövding?

Ja.

Kan jeg have en hvilken som helst frisure sammen med Hövding?

Langt de fleste frisurer fungerer sammen med Hövding. Følgende frisurer er fx intet problem: kortklippet hår, langt udslået hår, page, hestehale, fletninger og mindre opsætninger såsom svineryg eller en lille hårknude.

De frisurer, som kan udgøre et problem, meget store, stive eller tunge. Disse kan være i vejen og eventuelt vanskeliggøre oppustning af airbaggen omkring dit hoved. Med at vanskeliggøre menes, at det kan tage længere tid for airbaggen at placere sig korrekt rundt om hovedet, eller at airbaggen ikke når hele vejen frem over panden.

Følgende frisurer kan indebære problemer: en meget stiv hanekam (er den blød, bør den ikke være noget problem), en meget stor afrofrisure og dreadlocks, som ikke får plads inden for kraven, når de er slået op.

Med hensyn til  hår beklædningsgenstande inde i Hövdingen (med bløde beklædningsgenstande menes blødt tyndt tøj uden lynlåse eller anden knapning, f.eks. Krave, hætte, tørklæde, tørklæde): Mål med et målebånd rundt om halsen inklusiv hår. Hvis du måler mindre end 45 cm i omkreds det tykkeste sted, er det muligt at bruge Hövding.

Er du i tvivl om en bestemt frisure, er du velkommen til at sende os et foto på info@hovding.com så hjælper vi dig!

Kan jeg bære hat, kasket eller hue sammen med Hövding?

Langt de fleste hovedbeklædninger fungerer ganske fint sammen med Hövding. Hvad der kan give problemer, er meget fyldige og tunge hovedbeklædninger, som kan besværliggøre oppustning af airbaggen omkring dit hoved. Med at besværliggøre menes, at det kan tage længere tid for airbaggen at placere sig rigtigt omkring hovedet, eller at airbaggen ikke når hele vejen frem over panden.

Følgende hovedbeklædninger er intet problem: Kasket, hat med eller uden skygge, hue med eller uden blød kvast og slør (anbring altid sløret inden for Hövding).

Er du i tvivl om en bestemt hovedbeklædning, er du velkommen til at sende et foto til os på info@hovding.com så hjælper vi dig!

Kan jeg bære slør sammen med Hövding?

Ja. Sløret skal altid placeres inden for kraven. Du må ikke have sløret liggende oven på kraven eller slået op uden på Hövding, så det dækker både Hövding og hovedet. I tilfælde af oppustning sprækker sømmen i kravens overkant af trykket fra airbaggen, så hætten kan vikles ud omkring hovedet. Det er derfor vigtigt, at du altid holder frit oven for splitsømmen.

Kan jeg have turban på sammen med Hövding?

Det afhænger af, hvor stor den er. En stor turban kan være i vejen og eventuelt vanskeliggøre oppustning omkring dit hoved. Med at vanskeliggøre menes, at det kan tage længere tid for airbaggen at placere sig omkring hovedet, eller at airbaggen ikke når hele vejen frem over panden.

Er du i tvivl, må du gerne sende et foto til os på info@hovding.com, så hjælper vi dig!

Kan jeg have en almindelig cykelhjelm eller anden hovedbeskyttelse på sammen med Hövding?

Nej.

Kan jeg have høretelefoner eller headset på sammen med Hövding?

Små in-ear-høretelefoner kan bruges sammen med Hövding. Af sikkerhedsmæssige årsager anbefales det dog ikke, at man cykler med høretelefoner, da der er risiko for, at man ikke hører signaler fra trafikken eller signaler, der afgives af Hövding.

Kan jeg have trøje eller jakke med hætte sammen med Hövding?

Ja. Du kan enten have hætten slået ned og liggende under Hövding eller, hvis den er tyndere, slået op inden for Hövding. Du må ikke have hætten liggende oven på Hövding eller slået op over hovedet uden på Hövding. I tilfælde af oppustning splittes sømmen i kragens overkant og forkant af trykket fra airbaggen, så airbaggen kan foldes ud omkring hovedet. Det er derfor vigtigt, at du holder frit oven for splitsømmene.

Med hensyn til  bløde beklædningsgenstande inde i Hövdingen (med bløde beklædningsgenstande menes blødt tyndt tøj uden lynlåse eller anden knapning, f.eks. Krave, hætte, tørklæde, tørklæde): Mål med et målebånd rundt om halsen inklusiv tøj. Hvis du måler mindre end 45 cm i omkreds det tykkeste sted, er det muligt at bruge Hövding.

Kan jeg bære halstørklæde eller sjal sammen med Hövding?

Ja, det kan du. Det er dog vigtigt, at du holder frit oven for splitsømmene og ikke dækker over dem. I tilfælde af oppustning, splittes sømmen i kravens overkant og forkant af trykket fra airbaggen, så hætten kan vikles ud omkring hovedet.

Med hensyn til  bløde beklædningsgenstande inde i Hövdingen (med bløde beklædningsgenstande menes blødt tyndt tøj uden lynlåse eller anden knapning, f.eks. Krave, hætte, tørklæde, tørklæde): Mål med et målebånd rundt om halsen inklusiv tøj. Hvis du måler mindre end 45 cm i omkreds det tykkeste sted, er det muligt at bruge Hövding.

Kan jeg have øreringe sammen med Hövding?

Små øreringe, såsom perler eller lignende, er intet problem. Har du derimod store øreringe, anbefaler vi, at du tager dem af under cykelturen, da der er risiko for, at de flyver af, hvis airbaggen udløses. Store ringe, hvor enderne sidder fast i hinanden, anbefaler vi også, at du tager af under cykling, da det kan gøre ondt, hvis de bliver ramt af airbaggen.

Vis alle spørgsmål (10) Vis mindre

Krave og skal

Krave og skal
Hvor meget vand tåler Hövding?

Hövding tåler anvendelse i regn, men bør ikke vaskes eller nedsænkes i vand. De aftagelige skaller er vaskbare. Kraven kan du rengøre forsigtigt med en fugtig klud.

Hvor meget vejer Hövding?

Ca. 650 g eksklusive skal.

Hvad gør jeg, hvis Hövding bliver beskidt? Kan jeg vaske den?

Du kan rengøre kraven forsigtigt med en fugtig klud. Skallen kan du vaske i henhold til vaskeanvisningen på skallen.

Kan jag anvende kraven uden skal?

Ja. Men vi anbefaler, at du anvender skal, idet kraven ikke kan vaskes.

Kan jeg sy min egen skal og anvende til kraven?

Nej. Hövdings funktion garanteres kun med original skal.

Kan jeg lime eller sy ting fast på kraven eller skallen?

Nej, det kan skade airbaggen indeni.  Vi gennemfører grundige tests af hver skal, vi producerer, for at sikre funktionen. Vi kan ikke garantere din Hövdings funktion, hvis der foretages ændringer på kraven eller skallen.

Hvor bøjelig er Hövding? Hvor hårdt kan jeg pakke den?

Hövding kan foldes sammen og pakkes ned i tasken. Sørg blot for ikke at lægge den, så batteriknappen holdes inde ved en fejl, eftersom det kan medføre, at Hövding er afladet næste gang, du skal bruge den. On/off-knappen indeholder en magnet som aktiverer Hövding. Undgå derfor, at aktiveringsknappen hvor batteriknappen sidder, kommer i kontakt med andre magneter (magnetiske låse, højttalere etc.), hvilket ville kunne aktivere din Hövding utilsigtet.

Vis alle spørgsmål (7) Vis mindre

Ved ulykke

Ved ulykke
Er Hövding brugt op, når den har været udløst, eller kan man genbruge den?

En Hövding, der har været med i en ulykke, er brugt op.

Erstatter mit forsikringsselskab en ny Hövding?
De fleste forsikringsselskaber dækker via din indboforsikring omkostningerne (minus selvrisiko) til en ny Hövding efter en ulykke. Kontakt dit forsikringsselskab for at se, hvordan de håndterer dit tilfælde.
Med en forsikring fra Undo får du en ny Hövding, hvis din nuværende bliver udløst ved et færdselsuheld. Læs mere om Undos forsikring her. 
Købet af Hövding inkluderer en udvidet garanti på 2 år. Garantien gælder, hvis din Hövding oppustes uden at have været involveret i en cykelulykke, så længe du har brugt produktet korrekt.

Rejse med Hövding

Rejse med Hövding
Kan jeg tage med min Hövding når jeg skal rejse med fly?

I overensstemmelse med gældende transportregler og transportklassefisering av Hövding er det ikke tilladt at tage med sig Hövding som håndbagage eller bagage når man skal flyve. Det du kan gøre er at booke et transportfirma som kan hjælpe dig med gods med transportklassefisering UN 2990. Klik her for at komme til vores egen selvangivelse som attesterer Hövdingens klassefisering

Hvor bøjelig er Hövding? Hvor hårdt kan jeg pakke den?

Hövding kan foldes sammen og pakkes ned i tasken. Sørg blot for ikke at lægge den, så batteriknappen holdes inde ved en fejl, eftersom det kan medføre, at Hövding er afladet næste gang, du skal bruge den. On/off-knappen indeholder en magnet som aktiverer Hövding. Undgå derfor, at aktiveringsknappen hvor batteriknappen sidder, kommer i kontakt med andre magneter (magnetiske låse, højttalere etc.), hvilket ville kunne aktivere din Hövding utilsigtet.

Service og vedligehold

Service og vedligehold
Hvor lang holdbarhed/levetid har Hövding?

Hvor længe en Hövding holder afhænger af, hvor meget den bliver brugt.

Stoffet på kraven er det, som typisk har kortest levetid. Dette mærker du ved synlig ydre slitage, såsom revnede sømme, ødelagt lynlås eller hul i stoffet, hvilket bevirker, at vi ikke kan garantere, at din Hövding fungerer som den skal.

Batteriet er den komponent, der har næst kortest levetid. Det kan lades 300 gange, før kapaciteten gradvist daler. Dette mærker du ved, at batteritiden forkortes lidt efter lid.

De øvrige komponenter i Hövding har en betydeligt længere levetid end selve batteriet. Dette er et bevidst valg, for at du altid skal kunne føle dig sikker med din Hövding.

Hver gang Hövding bliver aktiveret, vil den teste sig selv (dette fortsætter den med utallige gange så længe at Hövding er aktiveret) for at sikre at den fungere som den skal. Hövding vil slukke sig selv hvis den finder en fejl. Så længe at din Hövding ativere og deaktivere med lyd- og lys-signal, og den lader op som den skal, viser det at alt fungere som det skal.

Kan jeg udskifte de dele, der går i stykker, for eksempel lynlåsen?

Nej. Hvis din Hövding er i stykker, beder vi dig om at gøre en reklamation hos dit indkøbssted.
For at gøre en reklamation på en Hövding købt i vores webshop, udfyldes venligst vores reklamationsformular her.

Miljø og genbrug

Miljø og genbrug
Hvordan skal jeg genvinde Hövding, når den er brugt op?

En opblæst Hövding skal sorteres som elektronisk affald på din nærmeste genbrugsstation. Hövding indeholder et batteri samt elektroniske komponenter som skal sorteres hver for sig på genbrugsstationen. Vær meget opmærksom på at du aldrig selv skal forsøge at skille en opblæst Hövding ad da den, selv om den er slukket eller defekt, indeholder aktive airbagkomponenter!

En udtjent Hövding, som ikke har været blæst op, genbruges af dit indkøbssted.
For at modtage en returlabel for en Hövding købt i våres webshop, beder vi dig venligst udfylde vores reklamationsblanket her.

Hvilke miljøkrav opfylder Hövding?

Hövding lever op til kravene i henhold til EU-direktivet RoHS (RoHS omhandler begrænsning i brugen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr) 2002/95/EC, forordning (2005:209) om producentansvar for elektriske og elektroniske produkter, forordning (SFS 2006:1273) om producentansvar for emballage samt EU-forordningen REACH (Regulation for Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals) EG 1907/2006.

Forsikring fra Undo

Forsikring fra Undo
Hvad koster Undo’s forsikring?

15 kr./måned.

Hvordan tegner jag Undo’s forsikring?

Vælg forsikring som tilvalg, når du køber din Hövding på hovding.com. Du får et link til Undo-appen via sms. Det er vigtigt, at du registrerer din forsikring direkte i Undo’s app, da forsikringen først er oprettet fra det tidspunkt.

Hvad er inkluderet i forsikringen?

Du får en ny Hövding, hvis din udløses under et færdselsuheld.

Læs de fulde forsikringsbetingelser.

Hvad er der ikke med i forsikringen?

Hvis din Hövding udløses mens du ikke cykler.

Hvis din Hövding udløses uden, at der er sket en pludselig skade og du cykler på en Christiania cykel eller kører på andet end en cykel fx el-løbehjul.

Funktionsfejl fx. hvis den ikke vil oplade eller din Hövding udløses mens du cykler og der ikke er sket en pludselig skade hvis din Hövding er under 2 år, vil du kunne gøre brug af din reklamationsret via den butik/online shop, hvor du har købt din Hövding.

Kosmetiske skader, fx ridser på din Hövding, hvor den ikke er udløst og derfor fortsat kan bruges.

Tyveri af din Hövding.

Læs de fulde forsikringsbetingelser

Er der nogen begrænsninger for, hvad forsikringen dækker?

Du skal være opmærksom på, at der gælder en karensperiode, dvs. forsikringen dækker ikke skader de første 14 dage efter tilkøbet af dækningen.

Kan jeg tegne en forsikring efter købet af min Hövding?

Ja, det gør du ved at downloade Undo app’en og vælge Hövding forsikringen under Uheldsdækningerne. Du kan læse mere om forsikringen på, https://www.undo.app/produkter.

Hvor gælder forsikringen?

Din Hövding vil være dækket i Danmark.

Hvad er mine forpligtelser?

Du har selv pligt til at tjekke om dine oplysninger står korrekt i din forsikringspolice. Kontrollér derfor om din forsikringspolice er korrekt efter købet og kontakt Undo, hvis ikke eller hvis noget ændrer sig.

Håndter din Hövding på en sådan måde, at skader så vidt det er muligt, kan undgås.

Hvornår starter og slutter forsikringen?

Forsikringen træder i kraft pr. Den dag, hvor du gennemfører købet af forsikringen i Undo app’en. Ønsker du at stoppe forsikringen igen, kan dette gøres direkte i Undo app’en og vil gælde måneden ud.

Du skal derudover være opmærksom på, at der gælder en karensperiode, dvs. forsikringen dækker ikke skader de første 14 dage efter tilkøbet af dækningen.

Undos fulde forsikringsbetingelser
Vis alle spørgsmål (10) Vis mindre

Øvrige spørgsmål

Øvrige spørgsmål
Hvad er forskellen på Hövding 1.0 og Hövding 2.0?

Hövding 2.0 kom på markedet i 2015 og er tilpasset til flere slags cykler, såsom minicykel og foldecykel. Den har også bedre komfort og opdaterede designdetaljer:

  • Størrelserne er reguleret og er blevet noget større sammenlignet med tidligere.
  • Lynlåsen er forlænget i den nederste kant, hvilket gør det lettere at lukke lynlåsen, når du tager din Hövding på.
  • Mekanikken og elektronikken er optimeret, hvilket har resulteret i en lavere totalvægt: Hövding 2.0 vejer 100 gram mindre end Hövding 1.0.
  • Ved at trykke på bagsiden af aktiveringsknappen vises batteriniveauet, uden at det er nødvendigt at aktivere Hövding.
  • USB-porten er flyttet fra forsiden til bagsiden og skjules under den tilhørende basisskal, hvilket eliminerer risikoen for gnavsår.
  • Et bånd til ophængning på kravens indvendige side gør det muligt at hænge Hövding op, når den ikke anvendes.
Sælges Hövding uden for EU?

Hövding er CE-mærket efter at have gennemgået en omfattende proces for godkendelse af RISE (Notified Body No. 0402), Research Institutes of Sweden AB. CE-mærkning er et krav, for at en cykelhjelm må sælges i EU. Vi har valgt ikke at søge andre certifikater, men fokuserer alene på EU-markedet netop nu. Vi ved, at der er efterspørgsel, men vi kan på nuværende tidspunkt ikke give svar på, om vi vil søge andre certifikater.

Eftersom Hövding alene er CE-mærket, har vi ingen mulighed for hverken at sælge, sende eller supportere Hövdinger eller brugere af Hövding uden for EU.

Vi anbefaler ingen at anvende Hövding uden for EU, da den ikke er godkendt til andre markeder.

Er det sket, at Hövding ikke er blæst op som den skal?

I de år, hvor Hövding har været anvendt, har vi haft et fåtal af uheld, hvor vi har fået information om, at ladede, aktiverede og korrekt anvendte Hövdinge ikke er blæst op ved en ulykke. Hvis en sådan begivenhed finder sted, undersøges hændelsen altid grundigt.