Bicycle vaccation Berlin

På cykel gennem Berlin

Hövding Magazine / Inspiration

Hvis du både kan lide historie og moderne kultur, er det svært at forestille sig et bedre rejsemål end Berlin. Rundt om hvert gadehjørne finder du noget, der minder dig om Tysklands mangfoldige fortid eller viser dig Berlin fra sin mest progressive side.

I Berlin er der en særlig sameksistens mellem forskellige tidsperioder. Spor fra Tysklands storhedstid, de katastrofale konsekvenser af Anden Verdenskrig og den kolde krigs hverdag er lige så nærværende som det moderne Berlin og dets kulturelle udtryk, byliv og shopping. Men hvordan kommer du rundt til Berlins spændende tilbud? Den bedste måde at indfange det hele er ved at sætte sig på cyklen og trille gennem byen – med historiens vingesus blæsende ind i ansigtet.

Der er mange kilometer at nyde
Berlin er en af Europas bedste cykelbyer og byplanlæggerne arbejder løbende på at forbedre forholdene for cyklister ved yderligere at øge antallet af cykelstier, der i dag strækker sig 900 kilometer på kryds og tværs af byen. Dette store fokus på cykling gør ikke kun, at der kommer flere og mere sikre cykelstier for byens beboere, men det åbner også op for, at turister i højere grad vælger at opdage Berlin på cykel. Og i kølvandet på det, er der kommet en lang række af cykeludlejningsfirmaer til.

“Berlin er en af Europas bedste cykelbyer.”

Leje eller låne
I Berlin er der masser af forskellige cykeludlejningsfirmaer at vælge imellem og mange tilbyder både almindelige cykler og elcykler. Er du typen, der gerne vil opdage byen på egen hånd, er det bare at finde et udlejningssted, udvælge dig en cykel og tage afsted. Mange hoteller har også samarbejder med udlejere, så du kan booke en cykel sammen med overnatningen. Hvis du har et mindre budget, kan du simpelthen låne en cykel gennem non-profit organisationen BikeSurf.org. Lånet er gratis, men donationer er velkomne. Skulle du være interesseret i at booke en guidet cykeltur, findes der et væld af udlejere, som også tilbyder cykelsightseeing med guide, ofte med forskellige temaer alt efter, hvad du er interesseret i. Google Berlin + bike + tour og der dukker en hel palette af valgmuligheder op.

Bicycle vaccation Berlin

Træd så længe du orker
Det har sine fordele at opdage en by fra cykelsadlen. Du kommer hurtigt rundt mellem seværdighederne, mens du samtidigt oplever bylivet på vejen på en anden måde, end hvis du tager metroen eller sætter dig i en bus. Du får simpelthen mere at se og kan nemt komme længere ud af bymidten, end du måske havde gjort, hvis du bare var gået. Men hvis man af en eller anden grund ikke kan eller vil cykle hele vejen, er det tilladt at tage cyklen med i toget og metroen i Berlin (man skal bare købe en ekstra billet til cyklen i en af billetautomaterne ved stoppestederne).

“Cykeltur langs Berlinmurens tidligere rute.”

Følg muren og oplev historien
Berlin er som sagt en by fuld af interessant historie og det kan være svært at nå det hele. Men hvis vi skal give et historisk tip, er det at tage den officielle cykeltur Mauerverlauf , der løber langs med Berlinmurens tidligere rute. Turen er 5,7 km lang og undervejs får du dele af murens historie, ser sektioner og vagttårne, der er blevet efterladt, sammen med vægmalerier og forskellige mindesmærker. Under cykelturen kommer du også forbi kendte steder som Brandenburger Tor, Potsdamer Platz og Checkpoint Charlie.

Bicycle vaccation Berlin

Selv en by kan byde på et dyp
Besøger du Berlin om sommeren, behøver du ikke bekymre dig om at du går glip af muligheden for et hyggeligt strandliv. Den berømte Wannsee-sø uden for Berlin er et fristed for mange berlinere på de varmeste dage om sommeren og lokker med forskellige vandaktiviteter og kølende bade. Cykelstien Wannsee Route RR1 går hele vejen fra det centrale Berlin og ud til Wannsee. Med sine 28 km er stien en af de længste i Berlin og undervejs passerer du Konzerthaus Berlin, Jüdisches Museum og Glienicker Brücke , broen der under Den Kolde Krig blev brugt til at udveksle tilfangetagne spioner.

Achtung baby!
En afsluttende løftet pegefinger. Selvom Berlin er en fantastisk cykelby, så kan trafikken udfordre selv de bedste, især i myldretidstrafikken. Desværre er det usædvanligt, at cykeludlejningsfirmaerne tilbyder Hövding, men lad det ikke forhindre dig i at opdage Berlin på to hjul. Sørg bare for at bruge hjelm og kontrollere at den er CE-mærket, når du lejer din cykel. Velkommen til Berlin!

Populære produkter

Hövding 3 - Airbag for urban cyclists

Hövding 3
 

Køb nu
Hövding 3 Cover Brazil

Hövding 3
+ Cover Brazil

Køb nu
Hövding 3 Cover Hi-Vis

Hövding 3
+ Cover Hi-Vis

Køb nu
Hövding 3 Cover Leopard

Hövding 3
+ Cover Leopard

Køb nu