Hövding Airbag with reflective cover Spectrum

To covernyheder der vil noget

Hövding Magazine / Inspiration

Hövding tilbyder flere forskellige covers, som sætter et personligt præg på din Hövding. Coveret handler lige så meget om design og mode som funktion og sikkerhed. Et cover holder din Hövding ren, og designene øger din synlighed, hvilket gør coveret til en smart forrlængelse af Hövdings grundide om at beskytte cyklister i trafikken på bedst mulige måde. I august 2021 lancerede vi to nye og spændende covers. Brazil og Spectrum.

I hovedet på en cover-designer
Stina Malmros arbejder som produktudvikler for tekstilområderne cover og chassis hos Hövding. Det indebærer, at hun er ansvarlig for at udarbejde design til nye covers og få dem fra tegnebordet til færdigt produkt. Stinna har altid været interesseret i det tekniske bag forskellige stofprodukter og elsker at nørde med mønsterkonstruktion og forskellige syteknikker. For hende er designet prikken over i’et. Stina har en solid uddannelse fra forskellige skoler inden for syning og konstruktion i Malmö, Östra Grevie og Borås, og hendes tidligere karriere omfatter både design og mønsterkonstruktion i samarbejde med mindre virksomheder inden for tøjbranchen samt længere ansættelse hos Gant Home:

“Jeg tiltaltes af Hövdings kompleksitet og de udfordringer, det medfører for de tekstile dele.”

– Hövding annoncerede efter en syerske, og selv om jeg ikke så mig selv som en sådan, søgte jeg jobbet. Det var et lykketræf. For under interviewet blev jeg klar over, at jobbet indebar langt mere end blot syning. Jeg tiltaltes af Hövdings kompleksitet og de udfordringer, det medfører for de tekstile dele.

Hövding cover

Siden da har Stina været en vigtig brik i Hövdings udvikling. Når et teknisk avanceret produkt som Hövding indeholder tekstildele, stiller det høje krav til viden om, hvordan stoffer opfører sig, hvordan de kan anvendes til at sikre funktioner og forstærke produktet som helhed.

– At arbejde med design og den bagvedliggende tekstile teknik, som jeg brænder ekstra meget for, er det, der gør mit job så spændende. Det bliver ganske enkelt det bedste af to verdener, siger Stina med et smil.

Fra skitse til færdigt produkt
Når vi hos Hövding fremstiller nye covers, begynder vi med at bestemme, hvad vi vil sige med de nye covers, hvilket tema de skal have. Skal det være et udtalt modeprodukt? Eller skal det have en mere funktionel og måske sportslig retning. Skal det være unisex eller trække i en bestemt retning? Stina udvikler:

– Når vi har bestemt temaet, begynder vi at kigge på forskellige materialer og stoffer, og så besøger vi de internationale tøjmesser i Paris og München for at finde passende materialer og interessante nyheder. Derefter træffer vi et valg og kontrollerer, at de valgte stoffer opfylder alle lovmæssige og interne krav, som vi har til sikkerhed og holdbarhed m.v.

“Samtidigt får testpersoner lov at cykle med prototypen, så vi er sikre på, at den sidder bekvemt.”

Derefter testes stofferne ved at de vaskes gentagne gange, så vi er sikre på, at de holder over tid. Skal der trykkes noget på stoffet, vasker vi et prøvetryk for at se, at trykket holder til slitage. Næste trin er at teste forskellige løsninger til design og sy prototyper, først i vores eget atelier, og dernæst sammen med fabrikken i Letland. I den situation har vi et færdigt cover, som igen testes i vaskemaskinen. Samtidigt får testpersoner lov at cykle med prototypen, så vi er sikre på, at den sidder bekvemt. Selvfølgelig foretager vi også airbagtests for at sikre, at Hövdingen udløses som den skal med det nye cover. Når alt er kontrolleret og klart, trykker vi på knappen, og produktionen kan starte. De seneste resultater blev præsenteret i august 2021: Brazil og Spectrum.

Hövding 3 Cover Brazil Hövding 3 Cover Brazil

Brazil – en tropisk farvebombe
Brazil tilbyder et farvestrålende og livligt tropisk mønster. Mønsteret påføres individuelt på hvert cover, hvilket giver hvert cover et unikt udtryk. Stina fortæller:

– Brazil-coverets udseende varierer, da stoffet har en ganske stor mønsterrapportering. Mønsteret har heller ingen store, mørke partier, hvilket giver et cover med mønster over det hele. Der er også to små papegøjer i mønsteret, som kan ses på visse, men ikke alle covers.
Grundmaterialet er 100% polyester, for det er det bedste materiale, når stof skal trykkes med klare og stærke farver. Stoftypen er jacquard, som er et vævet stof, som vi har valgt specielt, fordi det er blankt og giver en følelse af luksus. Selve jacquardstoffet har et camouflagemønster med forskellige strukturer på forskellige flader i stoffet. Det bevirker, at det trykte stof får en varieret overflade, som bevarer de glimtende partier og gør det levende.

– Jeg synes, at Brazil-stoffet er helt fantastisk. Her er det jo selve stoffet, som skaber hele indtrykket, eftersom coveret ikke har nogen andre detaljer og det er sjovt, at det ser godt ud.

“Stofmaterialet er i grunden gråt, men skifter med lyset og skaber en skinnende effekt i alle regnbuens farver.”

Spectrum – når du virkelig vil ses
Spectrum har et skinnende, metallisk og regnbuereflekterende udtryk. Stofmaterialet er i grunden gråt, men skifter med lyset og skaber en skinnende effekt i alle regnbuens farver. Stina fortæller om idéprocessen, som knap var startet, før det var klart.

– Sommetider er det første forslag det bedste. Sådan var det med spectrum. Det føltes rigtigt fra start, og vi blev hurtigt enige om at køre videre med det.

Hövding 3 Cover Spectrum Hövding 3 Cover Spectrum

Et refleksmateriale af den type, som anvendes til Spectrum, består af basisvævet stof, lim og mikroglasperler. For at fremstillet stoffet kræves forskellige bearbejdninger, som inkluderer flere belægninger og varmepresning for at gøre overfladen så slidstærk som muligt. Alle refleksmaterialer er i deres natur følsomme for slitage, og vi anbefaler derfor håndvask for at bevare refleksens kapacitet så længe som muligt. Bag på Spectrum har vi også placeret en designdetalje i form af en lille etiket. Stine forklarer:

– Eftersom stoffet er ensfarvet, blev vi klar over, at vi havde brug for en slags label bagpå. Materialet hedder Viridis og er et unikt, biobaseret materiale fremstillet af majs. Vi har anvendt Viridis tidligere, men i en ”læder”-version. Dette har en mere mat finish, hvilket passer rigtigt godt til stoffet på Spectrum, afslutter Stina.

Svært at vælge? Du finder Brazil og Spectrum og flere covers til din Hövding her.

Populære produkter

Hövding 3 - Airbag for urban cyclists

Hövding 3
 

Køb nu
Hövding 3 Cover Spectrum

Hövding 3
+ Cover Spectrum

Køb nu
Hövding 3 Cover Brazil

Hövding 3
+ Cover Brazil

Køb nu
Hövding 3 Cover Airbag inside

Hövding 3
+ Cover Airbag inside

Køb nu