E-bike Hövding

Oplev elcyklen med vinden i håret

Hövding Magazine / Inspiration

Cykler du ofte, men fravælger cyklen, når det er for koldt og blæsende? Eller er du en indædt bilist, som i hemmelighed drømmer om et liv i det frie, når du ser elcyklerne suse forbi, mens du sidder i bilkøen? Måske er det tid til at gøre noget ved sagen og opleve friheden med en elcykel!

Elcyklen er god for helbredet
At cykle er den perfekte daglige motion, uanset om du bruger en almindelig cykel eller en elcykel. En almindelig dame- eller herrecykel kræver selvfølgelig lidt mere styrke og kondition, men at cykle på elcykel er ikke uden anstrengelse. Du skal trods alt træde i pedalerne, og det giver omtrent samme effekt for kroppen som en rask gåtur (du bestemmer selv, hvor meget modstand du vil have). Men frem for alt gør en elcykel, at du cykler oftere. Om det blæser kraftigt, eller om det er meget koldt eller varmt, betyder nemlig mindre, hvis du har en elcykel. Elmotoren tager hånd om modvinden året rundt. Når det er koldt, behøver du ikke svede i dit varme vintertøj. Og i sommervarmen slipper du for at anstrenge dig og kan nyde den svalende vind.

Med en elcykel slipper du derimod for trængslen i busser og tog og ved præcis, hvornår du kommer frem.

E-bike Hövding

Pendl fleksibelt med elcykel
For mange kan afstanden mellem hjem og arbejde være afskrækkende på en almindelig cykel. Med en elcykel er det intet problem. Du har jo altid medvind og får trækhjælp, hver gang du kører op ad bakke. For længere strækninger kan det i og for sig betyde, at rejsen tager lidt længere tid end for eksempel i bil. Men det opvejes af pålidelighed og punktlighed. I en bil kan du aldrig være helt sikker på, hvornår du kommer frem. Myldretidstrafik, bilkøer og vejarbejder – listen kan være lang over usikkerhedsmomenter, der påvirker rejsetiden – og dermed dine stressniveauer. Kører du på elcykel ved du oftest på minuttet, hvor lang tid det tager fra dør til dør. Hvis du rejser med kollektiv trafik, stilles du over for lignende problemer for så vidt angår fremkommelighed og bekvemmelighed. Med en elcykel slipper du derimod for trængslen i busser og tog og ved præcis, hvornår du kommer frem. Og du kan let glide forbi det meste i trafikken, selv om du også skal standse for rødt lys nu og da.

Tænk bare på al den udstødning, du ikke udleder og alle de liter benzin, du ikke bruger.

Træd for miljøet og spar penge
Hvis du oftere lader bilen stå og i stedet benytter elcyklen, gør du en indsats for miljøet. Tænk bare på al den udstødning, du ikke udleder og alle de liter benzin, du ikke bruger (og derfor ikke behøver at betale for). Du behøver heller ikke at betale dyre penge for parkering eller risikere parkeringsbøder. Rejser du regelmæssigt med kollektiv trafik, er der penge at spare på buskortet. At du samtidigt bidrager til at mindske støjen i bymiljøet, er en bonus, som alle får glæde af.

Hövding 3 - Airbag for urban cyclists

Sikkerheden ekstra vigtig med elcykel
Med en god elcykel kan du ligge og køre lange strækninger med 25 km/t. Det lyder måske ikke af så meget, men det er dog en hastighed som giver respekt, og det er vigtigt at tilpasse sin cykling derefter. Cykelhjelm er en selvfølge, og vælger du en Hövding, får du ikke alene verdens sikreste cykelhjelm, du kan også føle vinden i håret på årets varme dage. Om vinteren giver Hövding den fordel, at du kan tage en varm hue på hovedet. Så hvis du spørger os, burde flere anskaffe sig en elcykel, teste en Hövding og nyde friheden i fulde drag! Her kan du læse mere om Hövding.

Populære produkter

Hövding 3 - Airbag for urban cyclists

Hövding 3
 

Køb nu
Hövding 3 Cover Airbag Inside

Hövding 3
+ Cover Airbag Inside

Køb nu
Hövding 3 Cover Hi-Vis

Hövding 3
+ Cover Hi-Vis

Køb nu
Hövding 3 Cover Leopard

Hövding 3
+ Cover Leopard

Køb nu