The history of bicycle helmet Hövding

I begyndelsen var der ingen cykelhjelme

Hövding Magazine / Inspiration

Da de første cyklister begyndte at krydse mellem hestevogne og lastvogne på de franske gader i 18-tallet, var de helt ubeskyttede. Der skulle dog gå mange år, før verdens cykelentusiaster for alvor indså, at noget skulle gøres for at beskytte hovedet ved ulykker. Her fortæller vi cykelhjelmens historie fra tropehjelme til Hövding.

Cykelhjelmens historie er af naturlige årsager tæt knyttet til cyklens historie. Den første prototype på, hvad vi i dag vil klassificere som en cykel, så dagens lys i det tidlige 1800-tal i form af en ”løbemaskine”, hvor føreren sad på sadlen og løb med fødderne på jorden. I årene der fulgte, gik udviklingen successivt fremad, og til slut resulterede det i en relativt avanceret tilblivelse med pedaler og kæde. Ved samme lejlighed indleder cykelhjelmen sin egen udviklingsrejse. Men lad os tage det fra begyndelsen.

Et legetøj til at køre rundt i parken på
I slutningen af 1700-tallet var der gjort en del forsøg på at skabe et cykellignende køretøj, men det var først, da en teknikinteresseret baron ved navn Karl Drais von Sauerbronn lancerrde sin laufmaschine i 1817, at udviklingen tog et ordentligt skridt fremad. Løbemaskinen var hovedsageligt bygget i træ, havde hjul af metal og var konstrueret som nutidens balancecykler til børn. Desværre duede den mest til at lade velhavende, unge snobber glide rundt i byens parker og vise sig frem. Uden for parkernes velordnede verden var vejene nemlig så dårlige, at man ganske enkelt ikke kunne ”cykle” på dem, og løbemaskinens historie blev kort. Men i takt med, at byerne voksede, blev vejnettet mere tilforladelige, og cyklen kunne tage næste skridt i sin udvikling.

The history of bicycle helmet Hövding

Højdeforskel banede vej for cykelhjelmen
I 1860erne blev velocipeden opfundet i Frankrig. Af hvem er omtvistet, men disse tidlige cykler havde i det mindste pedaler på forhjulene. Også velocipeden havde hjul af metal, og førerne mærkede snart, at det ikke var særligt bekvemt at hoppe frem langs de brostensbeklædte gader på hårde metalringe. Det banede vejen for en ny cykelkonstruktion: højhjulerne. Med gummibeklædte hjul og et stort forhjul tilbød de en betydeligt behageligere cykling. Problemet var bare, at der fandtes en (ganske åbenlys) bagdel i selve konstruktionen. Faldhøjden.

 Førerne mærkede snart, at det ikke var særligt bekvemt at hoppe frem langs de brostensbeklædte gader på hårde metalringe.

Den første cykelhjelm var (heller) ingen cykelhjelm
Flere af de i 1880erne fremvoksende cykelklubber begyndte at blive opmærksomme på skaderisikoen i forbindelse med fald fra højhjulerne (man skulle blot køre på en sten for at hele ekvipagen skulle vælte fremad omkring sin egen akse. Så begyndte de at anvende cykelhjelm. Og i mangel af bedre tog de hvad de havde, deres gamle tropehjelme. Hjelmene var primært fremstillet som solbeskyttelse, men plantemarven, de var fremstillet af, gjorde dem også støddæmpende. Ved et fald fra den høje cykel gik hjelmen i stykker og måtte kasseres – men hellere den end hovedet.

Nede på jorden igen øges behovet for beskyttelse
I 1885 lancerede englænderen John Kemp Starley sin såkaldte ”sikkerhedscykel”. Den var drevet af pedaler med kæde og havde to lige store hjul, hvilket mindskede risikoen for ulykker. Med sikkerhedscyklen fastlægges princippet for, hvordan en cykel er bygget, og resten er historie. Produktionen og anvendelsen af cykler skød i vejret. Men det betød også, at antallet af ulykker steg, i modsætning til John Kemp Starleys intentioner.

Cykelsporten fødes
I de følgende år udvikledes cyklen, hastighederne øgedes og entusiaster begyndte at arrangere konkurrencer. Racercyklisterne indså, at de var nødt til at beskytte deres hoveder, og begyndte at konstruere hjelme sammensat af læderremme og polstrede ”pølser” stoppet med hestehår. Der eksperimenteredes med mange forskellige løsninger, men det skulle vare helt til 1970erne, før en virkeligt effektiv cykelhjelm nåede markedet. Og det skete ikke helt overraskende i USA.

Racercyklisterne indså, at de var nødt til at beskytte deres hoveder.

Oliekrisen satte fart i hjulene
I 1970erne var USA præget af oliekrisen, men også af øget velstand og en spirende sundheds- og miljøbevidsthed. Cykler solgtes i partier, da amerikanerne tilpassede deres adfærd til den rådende situation, og perioden fik tilnavnet ”cykelboomet”. Men ligesom da ”sikkerhedscyklen blev populær i slutningen af 1800-tallet, så betød det voksende antal cyklister, at ulykkerne steg. Dette blev igen bemærket af virksomheden Bell, som da var mest kendt for at fremstille hjelme til motorsport.

Opfindelsen som blev rigtig fra begyndelsen
Bell havde tidligere fremstillet løsninger til motorhjelme bygget af en glasfiberskal og en polstring af EPS (ekspanderet polystyren, eller skumplast i daglig tale). Teknikken overførtes nu til cyklingens verden, glasfiberskallen blev erstattet af hård plast, og den cykelhjelm, de skabte, fik navnet Bell Biker. Hvad Bell ikke vidste dengang var, at de med et slag skabte en løsning, som den dag i dag er den grundlæggende konstruktion i de fleste cykelhjelme. Bell lagde også grunden til de præstations- og kvalitetsregler, der i dag findes for cykelhjelme, ved at udvikle deres egne testmetoder. Her kan du læse om, hvordan Hövdings tests foregår.

Mange faldulykker slås hovedet ikke lige ned i underlaget, men i en vinkel.

Sverige viser vejen inden for cykelsikkerhed
Bells hjelmkonstruktion gik sin sejrsgang over hele verden i 80erne og 90erne, og selv i Sverige startedes produktion af den nye type cykelhjelm. Grundopskriften med EPS og en omsluttende plastskal gennemgik kun marginale ændringer, men omkring årtusindskiftet tog udviklingen et stort skridt fremad, da et svensk forskningsinitiativ resulterede i MIPS (Multi-directional Impact Protection System). Hvad forskerne bemærkede var, at ved mange faldulykker slås hovedet ikke lige ned i underlaget, men i en vinkel, og det giver anledning til såkaldt rotationsvold på hjernen. Løsningen blev at skabe en fleksibel zone mellem hjelmens indre og ydre lag, som gør, at disse kan bevæge sig uafhængigt af hinanden, og dermed absorbere den skadelige rotationsenergi. I dag er MIPS standard i mange cykelhjelme, men også i sportshjelme af forskellige slags.

Hövding 3 inflated

Cykelhjelmen som ændrede synet på cykelhjelme
Samtidigt med at MIPS udvikledes, sad to studenter i en anden del af Sverige, nærmere bestemt i Malmø, og også de overvejede cykelsikkerhed – men ud fra en anden synsvinkel. Grundlæggerne af det, som skulle blive til Hövding, Anna Haupt og Terese Alstin, stillede sig selv spørgsmålet, om der fandtes en måde at konstruere en cykelhjelm på, som hverken så ud eller føltes som en almindelig cykelhjelm? Ideen om en airbag til cyklister fødtes i 2005, og snart skulle Hövding omdefinere, hvad en cykelhjelm er. Her kan du læse om Hövdings historie – fra idé, ind i fremtiden.

 

Populära produkter

Hövding 3 - Airbag for urban cyclists

Hövding 3
 

Køb nu
Hövding 3 Cover Airbag Inside

Hövding 3
+ Cover Airbag Inside

Køb nu
Hövding 3 Cover Hi-Vis

Hövding 3
+ Cover Hi-Vis

Køb nu
Hövding 3 Cover Leopard

Hövding 3
+ Cover Leopard

Køb nu